Viser opslag med etiketten efterskole rejse filippinerne. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten efterskole rejse filippinerne. Vis alle opslag

15. jan. 2016

Rejsen til Filippinerne

Så er der lige en update fra Filippinerne. Vi rejste fra Aalborg lufthavn den 10. januar, og er nu i fuld gang med vores filippinske eventyr. Det er selvfølgelig fantastisk vejr - omkring 33 grader, og føles varmere i den tørre luft. Mmmm, ikke dårligt i januar måned vel? Det var en lang rejse, men fra det øjeblik vi landede i Dumaguete vidste man bare, at det ville være det hele værd. Efter den første overnatning skulle vi besøge en skole her i Dumaguete. Vi blev hentet af en noget alternativ "bus" - vistnok en form for kreaturvogn. Og så bumlede vi ellers afsted på mildt sagt ujævne veje..
Da vi så nåede frem til skolen, var det nærmest som om vi efterskoleelever fra Ranum Efterskole var en form for berømtheder. Vi blev nærmest bestormet af unge skoleelever, som omringede os og tog billeder af de "mærkelige væsener fra Danmark". Vi måtte sågar skrive autografer!. Og så havde de ellers et helt show forberedt for os, med sang og dans..Det var helt vildt sjovt!.
Igår var det så endelig blevet tid til den første dykkertur - og så endda på den varmeste dag indtil nu. Det var awesome, men vi fik ikke rigtigt taget så mange billeder, så det må vente til næste update

9. jan. 2016

Afsted til Filippinerne

Jeg er pakket og klar. Imorgen går det endelig afsted til Filippinerne med Ranum Efterskole. Jeg glæder mig sygt meget, det er vist ingen hemmelighed. Jeg har længe ønsket mig at komme til Asien, og nu sker det så. At det lige blev Filippinerne havde jeg måske ikke gættet på for bare et år siden. Som de fleste andre danskere der endnu ikke har været i Asien, kredsede mine tanker tidligere om Japan, Kina og Thailand. Men efter at have lært og læst en hel masse om Filippinerne på mit kulturfag, er jeg sindssygt glad for at rejsemålet er dette spændende land. Jeg tror det bliver en helt fantastisk oplevelse, og har helt ærligt ikke kunnet sove ordentligt den sidste uges tid.. Vi flyver fra Aalborg imorgen. Jeg varmer lige op med et par billeder og en vejrudsigt:
-Vejret bliver vist til at holde ud..
-Byen Dumaguetes vartegn - Dumaguete belltower

28. nov. 2015

Om Filippinerne

Hermed lidt mere om Filippinerne, som jeg er så heldig at rejse til i januar med Ranum Efterskole. Filippinerne er en østat i Asien. Landet består af mere end 7000 øer indelt i 3 regioner fra nord til syd: Luzon, Visayas og Mindanao og strækker sig over et areal på mere end 300.000 km2. Der er i alt næsten 100 millioner indbyggere. Filippinernes hovedstad er Manilla, hvor der bor omkring 12 millioner mennesker. En del af disse desværre i meget dyb fattigdom. Der menes at være over 1,5 millioner gadebørn i Filippinerne, og store slumkvarterer er helt almindeligt. Som kontrast hertil vil man samtidig opleve utrolig rigdom på Filippinerne. De store problemer på Filippinerne skyldes dels en høj arbejdsløshed, dels nogle for os danskere ufatteligt lave lønninger. Filippinerne bærer præg af at have været under vestligt herredømme i mange år. I over 300 år var Filippinerne under spansk herredømme, og i næsten 50 år under USA indtil efter 2. verdenskrig. Filippinerne er således det eneste land i Asien, hvor langt størstedelen af befolkningen er kristne – over 90%. Samtidig har langt størstedelen af filippinerne to sprog: Det lokale sprog tagalog og engelsk. Det gør faktisk Filippinerne til verdens 5. største engelsktalende land. Filippinerne er det mest vestligt orienterede land i Asien, og har et stærk demokrati. En typisk filippinsk familie har 6 børn, og et meget stærkt familiesammenhold. Her tager de yngre sig af de ældre, og det vil være utænkeligt at sende familiens ældste på plejehjem. Klimaet på Filippinerne er altid varmt og solrigt. Gennemsnitstemperaturen er de fleste steder over 30 grader, men det anbefales at besøge Filippinerne mellem november og februar. Fra marts til maj stiger luftfugtigheden nemlig meget, med det resultat at der bliver MEGET tørt og MEGET varmt.. Fillippinerne er kendt for at have en helt fantastisk smuk natur – af mange endda vurderet som DEN smukkeste. Og selv os der ikke kender det store til Filippinerne har hørt om deres kridhvide strande, heriblandt ferieparadiset Boracay. Jeg glæder mig virkelig meget til at rejse til Filippinerne i januar med Ranum Efterskole. Da jeg begyndte her på Danmarks største rejse efterskole, havde jeg blandt andet et håb om at komme til Asien.