18. dec. 2015

det bedste i 2015

Som altid når et år nærmer sig sin afslutning - og et nyt år nærmer sig sin begyndelse - kigger man tilbage på det gamle år. 2015 har for mit vedkommende været et år med mange store og nye oplevelser. Jeg vil huske dette år med stor glæde, og selvfølgelig håbe at 2016 har lige så mange gode oplevelser med sig. Jeg afsluttede folkeskolen i 2015, oplevede min første sidste skoledag og tog hul på en ny type skolegang - efterskole. Jeg elsker som bekendt at rejse, og her var 2015 også et godt år. Det blev udover de obligatoriske ture til London (min fars hjemby) til Puerto Rico, Gran Canaria Alanya, Tyrkiet og Sharm el Sheikh, Egypten i 2015. Sidstnævnte udmærkede sig på både at være min første dykkerrejse OG min første efterskole rejse. Og sidst men ikke mindst: Jeg oplevede min første live koncert med Taylor Swift i Hyde Park i juni!. Som alle der kender mig bare lidt vil vide, er dette en milepæl i mit liv til dato på mange forskellige måder.. Så hvis jeg skal fremhæve nogle oplevelser fra et år der har budt på mange, er der ikke fordi de andre ikke har været awesome. Men fordi deT virkelig har krævet noget ekstra at være "top 3 oplevelse" i 2015. Jeg håber da helt ærligt, at det bliver lige så svært at udvælge 3 i 2016.. Men, uden yderligere snak hermed mine 3 favoritoplevelser i det snart forgangne år 2015: 1: Nummer et på listen KAN kun være Taylor Swift!
Taylor Swift har haft et helt fantastisk 2015. Hun har sat den ene rekord efter den anden, og ikke mindst har hun med sit formidable album 1989 og hendes om muligt endnu mere formidable 1989 tour fastslået sin position som queen of pop!. Taylor har det hele, og som overbevist Swiftie kan jeg kun sige at det af opleve Tay live i Hyde Park var en decideret magisk oplevelse. Jeg håber ikke det varer for længe, inden Taylor atter drager på tour. Ill be there!
2: Ranum Efterskole Om min beslutning om at tage 10. klasse på Ranum Efterskole kan jeg kun sige: Den var nem, og den var rigtig. Jeg har læst en hel masse om hvor fantastisk det er at tage på efterskole, at et år på efterskole svarer til 7 menneskeår og alt det der "efterskole-propaganda". Efter nu foreløbig at have tilbragt et halvt år på landets bedste efterskole, kan jeg kun sige een ting om det: Det hele er sandt! Ikke alene er et efterskoleophold udviklende både personligt og fagligt, men det indeholder samtidig så mange fede oplevelser i forhold til "almindelig skolegang". Jeg føler at det faglige niveau er betydeligt højere - for de elever der er her, vil gerne være her. Men når jeg valgte Ranum Efterskole var det selvfølgelig også grundet deres rejser og store udbud af fede profilfag. Jeg har lært at dykke på mit profilfag, og jeg har været på en fantastisk efterskole rejse til Egypten. Det gode er, at der er 2 efterskole rejser mere i vente i 2016 - startende med Filippinerne i januar!. Det er faktisk ikke rigtigt at der er mange efterskoler at vælge imellem - der er Ranum EFterskole, og så er der resten!
3: Rejsen til Club Paradiso, Alanya Min sommerferie på Club Paradiso i Alanya kommer også på listen. Jeg har været på andre fede rejser i år, men jeg har bare totalt tabt mit hjerte til dette skønne hotel, Alanya som by og tyrkerne som mennesker. Jeg er allerede igang med at "bearbejde" de gamle for en gentagelse af denne rejse til næste sommer. Alanya har alt: Skønt vejr, skønne strande, skønne aktiviteter - ikke mindst for en vandhund som mig - og skønne, dejlige mennesker. Det er helt vildt så søde, gæstfrie og servicemindede tyrkerne er, når man tænker på hvor mange turister de har året rundt - ikke mindst hvis du foreksempel sammenligner med Grækenland. For Club Paradiso specifikt kan jeg sige, at jeg meget sjældent har oplevet et hotel med så hyggelig en stemning. Og med så gode faciliteter at man faktisk ikke behøvede at forlade hotellet, for at have haft en god ferie.
Tak for fed eoplevelser i 2015. Ser frem til endnu flere i 2016

13. dec. 2015

Happy birthday queen of pop!

Idag er en ganske særlig dag, som alle Swifties jo allerede er klar over: Idag er det Taylors fødselsdag, hurra-hurra-hurra!!!! Den 13. december 1989 kom den guddommeligt smukke og dejlige skabning, som senere skulle få navnet Taylor Alison Swift til verden i Pennsylvania. Hun flyttede til Nashville, Tennessee - country musikkens hjemmebane - i en alder af 14 år. Og resten er historie... Til dem der måtte ønske en update på Tays baggrund, kan jeg henvise hertil Jeg var som bekendt så vanvittigt heldig (og har så vanvittigt søde forældre), at jeg i Juni måned var til min første af forhåbentligt rigtigt, rigtigt mange live koncerter med Tay. Mit "møde" med mine drømmes gudinde var i Hyde Park, London - og det var intet mindre end magisk!. Touren var opkaldt efter Tays seneste album - det knusende overlegne 1989 mesterværk. Settet var derfor også domineret af sangene fra netop dette album, men det er så også et album SPÆKKET med fantastiske numre. Det er uden tvivl det bedste album jeg har i min musiksamling!. Taylor har da også haft forrygende stor succes med 1989 - album såvel som tour. 1989 er den udgivelse som hurtigst rundede et salg på over 5 millioner eksemplarer i mere end 10 år. På nuværende tidspunkt har Tays seneste album rundet 9 millioner worldwide - and still counting. Det er HELT vildt her i 2016. Og touren - som i øvrigt først sluttede igår - har været et triumftog for vores elskede queen of pop. Udsolgte koncerter og begejstrede Swifties og anmeldere over hele verden. Surt Tay ikke kiggede forbi Danmark denne gang, vi håber det sker næste gang - ellers bør enhver Swiftie unde sig selv en koncertrejse til et land hvor hun kommer. Taylor har bare det hele: Sin egen helt unikke stemme (nej, jeg påstår ikke at hun teknisk synger så godt som f.eks Whitney Housten gjorde - men hun gør det på sin egen måde), skriver selv sine sange og melodier - som simpelthen er fantastiske, og indeholder såvel budskaber som god humor. Hun kan spille diverse instrumenter, og så er hun bare en vanvittigt elskelig person. Læg dertil at Tay ganske enkelt er GUDESMUK, ja så er det vi taler om "hele pakken". Derfor er jeg heller ikke i tvivl om, at Tay og os Swifties kommer til at danne et smukt parløb i mange år fremover. Som afrunding på denne glædens dag - os er idag vor Taylor født - synes jeg da lige, at vi sammen skal nyde et par billeder af Taylor.

28. nov. 2015

Om Filippinerne

Hermed lidt mere om Filippinerne, som jeg er så heldig at rejse til i januar med Ranum Efterskole. Filippinerne er en østat i Asien. Landet består af mere end 7000 øer indelt i 3 regioner fra nord til syd: Luzon, Visayas og Mindanao og strækker sig over et areal på mere end 300.000 km2. Der er i alt næsten 100 millioner indbyggere. Filippinernes hovedstad er Manilla, hvor der bor omkring 12 millioner mennesker. En del af disse desværre i meget dyb fattigdom. Der menes at være over 1,5 millioner gadebørn i Filippinerne, og store slumkvarterer er helt almindeligt. Som kontrast hertil vil man samtidig opleve utrolig rigdom på Filippinerne. De store problemer på Filippinerne skyldes dels en høj arbejdsløshed, dels nogle for os danskere ufatteligt lave lønninger. Filippinerne bærer præg af at have været under vestligt herredømme i mange år. I over 300 år var Filippinerne under spansk herredømme, og i næsten 50 år under USA indtil efter 2. verdenskrig. Filippinerne er således det eneste land i Asien, hvor langt størstedelen af befolkningen er kristne – over 90%. Samtidig har langt størstedelen af filippinerne to sprog: Det lokale sprog tagalog og engelsk. Det gør faktisk Filippinerne til verdens 5. største engelsktalende land. Filippinerne er det mest vestligt orienterede land i Asien, og har et stærk demokrati. En typisk filippinsk familie har 6 børn, og et meget stærkt familiesammenhold. Her tager de yngre sig af de ældre, og det vil være utænkeligt at sende familiens ældste på plejehjem. Klimaet på Filippinerne er altid varmt og solrigt. Gennemsnitstemperaturen er de fleste steder over 30 grader, men det anbefales at besøge Filippinerne mellem november og februar. Fra marts til maj stiger luftfugtigheden nemlig meget, med det resultat at der bliver MEGET tørt og MEGET varmt.. Fillippinerne er kendt for at have en helt fantastisk smuk natur – af mange endda vurderet som DEN smukkeste. Og selv os der ikke kender det store til Filippinerne har hørt om deres kridhvide strande, heriblandt ferieparadiset Boracay. Jeg glæder mig virkelig meget til at rejse til Filippinerne i januar med Ranum Efterskole. Da jeg begyndte her på Danmarks største rejse efterskole, havde jeg blandt andet et håb om at komme til Asien.

5. nov. 2015

kulturfag filippinerne

I næste uge starter vi op på de nye kulturfag på Ranum Efterskole. Det har været en fed proces, at eleverne faktisk er med til at vælge de kulturfag der skal udbydes. Vi er også selv rigtigt meget med i planlægningen af de enkelte fag, som vi hver især har valgt. Jeg har valgt kulturfaget Filippinerne, og glæder mig rigtigt meget til at lære dette mere "ukendte" land i Asien at kende. Selvfølgelig glæder jeg mig også til efterskolerejsen i januar. Som jeg har skrevet tidligere har jeg rejst meget, men endnu aldrig været i Asien. Det kommer jeg så nu. Når jeg før har tænkt på Asien, har det oftest været landene Kina og Japan som var top of mind. Sådan tror jeg mange har det. Og jeg vil da også helt vildt gerne besøge begge lande på et tidspunkt. Men jeg synes samtidig, at det ville være fedt at vælge et knapt så kendt land - og derfor har jeg valgt Filippinerne.
Det eneste jeg egentlig vidste om Filippinerne på forhånd, er at det er et meget fattigt land - og at de har nogle af verdens mest berømte og lækre strande - nemlig white beach i Boracay. Vi starter op på kulturfagene i næste uge, men jeg er allerede begyndt at sætte mig en masse ind i Filippinerne. Det kommer I også til at mærke herinde....

14. okt. 2015

Dykkerrejse Egypten med Ranum Efterskole

Så er efterskoleårets første efterskole rejse desværre slut. Men det har været fantastisk!. Dykkerrejser til Egypten kan absolut anbefales, ligesom det jo er dejligt at forlade efteråret i Danmark for at komme ned til 36 grader - i skyggen!!. En efterskole rejse kan ikke rigtigt sammenlignes med en almindelig rejse. For på godt og ondt - mest godt - er du jo sammen med en masse andre hele tiden. Jeg synes det har været en fantastisk rejse til Sharm el-Sheikh Egypten, og glæder mig over at vi her på Ranum Efterskole har 3 rejser i løbet af skoleåret!!. Her er udvalgte billeder fra dykkerrejsen med Ranum Efterskole. Se mange flere på Ranums hjemmeside og vores Facebook:
Konklusioner efter rejsen til Egypten: -Efterskole rejser er nice! -Dykkerrejser er nice! -Efterskolerejse med dykning til Egypten er derfor awesome!

8. okt. 2015

Jeg skal til halloween fest!

Ja som overskriften siger, så er jeg inviteret til halloween fest sammen med hele slænget!. Det kan kun blive sjovt, og så er det endda på selve dagen. Halloween er altid den 31. oktober, og det er en lørdag i år - så det er jo nærmest perfekt. Nogle synes at halloween er noget kommercielt plat, som vi bare ukritisk har overtaget fra USA - som så meget andet. Men helt seriøst: Halloween er da simpelthen for nice. Hvem kan ikke bruge en sjov begivenhed i de grå, kedelige efterårsmåneder?. Og det er da god griner at lave en fest, hvor man går all in på at dyrke det makabre og uhyggelige ikke?. Festen bliver holdt ved min gode ven Lasse. Og som alle der kender Lasse ved, så er han VILD med gyserfilm og horror - så der er ingen tvivl om at det bliver en gennemført creepy halloween fest. Han har i hvert fald lagt hårdt ud med halloween-invitationer til "the haunted house". Jeg har selvfølgelig været igang med at checke halloween kostumer - og der har de altså et fedt udvalg hos Dramashop. Inspireret af Lasses fine/ulækre invitation, har jeg fundet mig et rigtigt (u)hyggeligt zombie kostume:
Og selvfølgelig er det ikke gjort med det. Da jeg allerede ved hvor fuldstændigt vildt Lasse har planlagt at gå psykopat-amok med splattereffekter, dunkel beslysning og afrevne lemmer har jeg valgt at give mit halloween kostume et ekstra pift. Jeg har investeret i ansigtsmaling også, så jeg med hjælp fra søs kan få lagt en sindssyg klam og skræmmende halloween sminke!. Sådan noget ansigtsmaling skal man være lidt forsigtig med, jeg har hørt om folk der har fået udslæt og allergiske reaktioner på noget at det der findes. Men der hvor jeg køber kostumer forhandler de også Grimas ansigtsmaling. Det er helt uden skadelige stoffer, og kan bruges ved øjne og mund. Du kan finde Grimas ansigtsmaling her. Jeps, Molle her bliver en skræmmende, creapy zombie - så er I alle advaret!. Jeg ønsker Jer alle en forbandet halloween!. Amerikansk eller ej, selvfølgelig skal vi da også holde halloween

3. okt. 2015

Efterskolerejse til Egypten

Så går det løs. Det er jo ingen hemmelighed, at jeg blandt andet spottede Ranum Efterskole på deres sindsygt fede efterskole rejser. Og imorgen rejser vi på profilholdet dykning så til Rødehavet. Jeg glæder mig helt vildt, og skal nok prøve at få postet lidt updates. Egypten og Rødehavet skulle byde på nogle af verdens bedste områder til dykning!! Det bliver så nice..
Og så gør det jo heller ikke noget, at vi kommer ned til noget dejlig vejr..
Nå, jeg skal pakke det sidste. Updates følger

1. okt. 2015

Rejsemaal Sharm el Sheikh

Sharm el Sheikh ved Rødehavet bliver min første efterskolerejse. Det skal nok blive godt! Sharm el Sheikh er en egyptisk by på sydspidsen af Sinai-halvøen. Det er blandt de mest populære rejsemål i hele den arabiske verden. Området regnes blandt verdens allerbedste til dykkerrejser. Egyptens klima er nærmest en lang sommer, her falder i gennemsnit under 5cm regn årligt!. I stedet står den på blå himmel og bagende sol hele året rundt. Temperaturen går fra 20 grader når det er ”koldest” og op til 50 grader om sommeren. Under vandets overfalde fortsætter sommeren. Vandtemperaturen kommer ikke under 20 grader om vinteren, og om sommeren kan man få vandtemperaturer over 30 grader!. Derfor kan man dykke året rundt i Rødehavet. Noget af det sjoveste ved at dykke i dette område er de mange skibsvrag, der ligger på havbunden ved indgangen til Suez. Flere af dem ligger på havets bund inden for rækkevidde fra Sharm el Sheikh. Der ligger både gamle og moderne skibe på bunden af havet, og venter på at blive udforsket.Så går der altså lige lidt "Indiana Jones" i den for mig, jeg skal simpelthen checke de skibsvrag ud! Der skal ikke kun dykkes. Der bliver også tid til udflugter på kamelryg, og til jeepsafari i Sinai-ørkenen. Jeg glæder mig sygt meget!

30. sep. 2015

Update Ranum Efterskole

Jeg siger det lige igen: Tiden FLYVER afsted her på Ranum Efterskole!. Der er sket en hal masse siden sidst, og jeg nyder efterskolelivet for vildt. At tage et år på efterskole ligner indtil videre en af mine bedste ideer... Blandt de mange highlights fra den seneste peride, vil jeg blandt andet nævne høstfesten her på Ranum Efterskole. Festen var arrangeret af eleverne fra Guide & Event - og det havde de gjort awesome!. Her er par billeder fra en høstfest a la Ranum Efterskole:
Og så har vi selvfølgelig lige haft en sjov uge med familiedag, Vilsted Sø løbet og efterskolernes dag.. Vi var mere end 1000 elever, søskende og forældre samt bedsteforældre der løb for Ranum Efterskole til Vilsted Sø løbet. Det var virkelig sjovt:
Læs en masse mere på skolens hjemmeside her: http://www.ranumefterskole.dk

9. sep. 2015

Godt igang på Ranum Efterskole

Tiden flyver simpelthen afsted. Jeg har faktisk kun været igang en lille måneds tid med mit efterskoleophold, men det føles som om jeg har været her i evigheder - altså på den fede måde. Jeg er faldet helt vildt godt til, har allerede lært en masse nice mennesker at kende og der er nærmest ikke to dage der er ens. Og ikke mindst er vi kommet igang på vores profilfag - dykning er simpelthen bare super nice! Da jeg søgte efter den helt rigtige efterskole, ved alle vist godt at jeg ikke mindst søgte på 2 kriterier: 1: efterskole rejser og 2: efterskole med cambridge engelsk. Jeg havde seriøst ikke regnet med at jeg kunne få disse to ting kombineret OG få dykning oveni hatten - men det kan man altså her på Ranum Efterskole. Nu vi snakker om efterskole rejser: Vi rejser allerede første gang i uge 41 - weeeeee. Meget mere følger senere. Her foreløbig lidt billeder fra den seneste tid på den sejeste af alle efterskoler - Ranum Efterskole:

31. aug. 2015

MTV awards 2015: Taylor Swift is the queen !!!!

-Smukke Taylor ifm. nomineringen til årets awards 2015 er og bliver den skønne Taylors år. Hendes fantastiske og udsolgte 1989 turne - som jeg var så heldig at være en del af i Hyde Park - blev her i weekenden afløst af MTV awards.
-Taylor poserer inden hun går ind og rydder bordet for moonmen... MTV awards blev endnu en understregning af, at Taylor er "the queen of music" i disse år. Hun vandt 4 awards - vigtigst af alt vandt hun (selvfølgelig) prisen for årets musikvideo med Bad Blood - den er jo også AWESOME. Den fedeste musikvideo i årevis:
Som altid når gudesmukke Taylor taler, faldt der også guldkorn af ved denne lejlighed. Hun takkede for årets musikvideo med dette skønne citat:
"I'm just happy that in 2015 we live in a world where boys can play princesses and girls can play soldiers,"
Så hvad kunne være mere passende, end at "krone Taylor":
Tay, we love you

21. aug. 2015

dejlig start på Ranum Efterskole

Så er jeg tilbage i Randers for et par dage, inden jeg atter drager "hjem" til landets fedeste efterskole. Det er gået sygt stærkt de sidste par ugers tid, og alle sommerfuglene i maven inden opstart er væk for længe siden. Efterskolelivet startede søndag den 9. august, og da alle elever havde "blive-weekend" i forlængelse af introugen er de sidste næste 14 dage gået på Ranum Efterskole. Introugen gik især med at lære hinanden og området at kende. Vi har blandt andet haft orienteringsløb - Tour de Nærområde, haft brandøvelse og haft undervisning i at være sande gentlemen (mens pigerne holdt ladies night). Som afslutning på introugen holdt vi temafest - FARVER. Det var helt vildt hyggeligt, vi er jo delt op i vores kontaktgrupper og hver gruppe skulle så stå for en præsentation af os selv, borddækning af vores bord og et vers til en sang som så blev fælles. Det var en virkelig nice aften, som også indeholdt Awardshowet i festsalen med elevmusik indslag, præmiering af flotteste udklædning, borde og mest kreative kontaktgruppe. Bagefter var der musik, dans og rodeotyrridning i skolegården! Mit foreløbige indtryk af det hele: Ranum Efterskole er den bedste af alle landets efterskoler! Her lidt billeder fra introugen: